Om mig
Her kan du læse mere om, hvem jeg er, og hvorfor jeg laver det, jeg gør.
Fra finansiel rådgiver til træningsnørd
Jeg har selv stået, hvor du måske er nu. Min baggrund er egentlig som finansiel rådgiver, hvor jeg arbejdede i en bank med aktier og boliglån, men da jeg begyndte at få rygproblemer, endte jeg med at skifte kurs, sige mit job op og gå all in på at finde ud af, hvordan jeg kunne blive smertefri.
Når du vælger personlig træning hos mig, vil du også hurtigt opdage, at jeg går ekstremt meget op i detaljerne. Jeg er vist det, man roligt kan kalde en træningsnørd. Faktisk spørger mine klienter ofte, om jeg også er fysioterapeut, fordi jeg går så dybt ned i forståelsen af musklerne og bevægeapparatet.
Min rejse mod en smertefri krop
Alle, jeg opsøgte, sagde, at der ikke var noget at gøre, og at jeg måtte leve med den smerte, jeg havde. Da eksperterne opgav at hjælpe mig, traf jeg en beslutning. Jeg ville finde vejen ud af smertehelvede, uanset hvad det krævede og kostede mig. Fordi et liv i konstant smerte er ikke sjovt.
Det var ikke en nem rejse at komme dertil, hvor jeg er kommet i dag. Gennem utallige timers studier og intensiv træning med alt fra styrketræning og yoga til breathwork og calisthenics, lykkedes det mig at genopbygge min krop og blive fuldstændig smertefri til sidst.
I dag er min motivation og drøm at hjælpe dig med at opnå det samme overskud og den samme bevægelighed, som det er lykkedes mig. Smerten skal ikke begrænse dig, og jeg håber, at jeg kan vise dig vejen.
Min rådgiverbaggrund kommer dig til gode
Selvom jeg har skiftet banken ud med træningscentret, er min kerneopgave den samme. Jeg er rådgiver helt ind i hjertet. I banken lærte jeg at rådgive alle typer mennesker og sætte mig ind i deres situation. Den erfaring bruger jeg hver dag som træner. Jeg lytter til dine behov og skræddersyr en plan, der passer præcis til dig og din hverdag.
Har du spørgsmål til mig?
Hvis du gerne vil vide endnu mere om, hvem jeg er, og hvordan jeg arbejder, så skal du ikke tøve med at henvende dig. Jeg er altid klar på at besvare alle dine spørgsmål – og måske er jeg præcis den personlige træner, du mangler ved din side på din rejse.
Du kan ringe til mig på 40 11 40 40, gå ind og skrive via min kontaktformular eller sende en mail til mig på Sebastian@helbrandt.dk.
Skriv til mig
Fysiske og online forløb
Få fuld fleksibilitet med mulighed for træning på Østerbro eller online.
Styrk kroppen – så begrænsninger fylder mindre.
Jeg hjælper og underviser dig i simple principper der holder dig hele livet.
Skræddersyet til dig
Du får et personligt forløb designet præcis til dine mål og din krop.